top of page

Politik

Udelukkende styret og forbeholdt det mandlige køn. Demokratiets fødsel under ideologisk ledelse af Perikles. Også kendt som ”demokratiets fader”. Politik bliver diskuteret i retsbygninger, agoraer (åbne designerede pladser) og andre af bystatens officielle bygninger. Agora, som betyder ”mødested” eller ”samling” og også brugt som markedsplads.

​

Store, åbne pladser designet til store menneskemængder. Herfra kommer verberne: ”ἀγοράζω, agorázō (jeg handler)” og "agoreúō (jeg taler offentligt)". Agoraer havde også religiøs betydning og ofte associeret med helligdom f.eks. Agoraen i Athen har en sådan betydning og med festivaler afholdt til ære for den græske gudinde Athene. Agoraen er bl.a. kendt for at huse Hephaestus tempel, som stadig kan ses i vores tidsalder.

​

Agoraen var normalt placeret midt i en by eller tæt ved havnen. Agoraer var konstrueret med rækker af lange søjler i den doriske stil og indeholdt Stoaer, som også var kendt som lange åbne gangstier, der lå under søjlerækkerne. Stoaer var lange, søjleomkransede bygninger, der fungerede som offentlige mødesteder og steder for filosofisk diskussion. Disse strukturer blev også brugt som beskyttelse mod vejret og var ofte dekoreret med kunst og skulpturer. Disse søjler i dorisk stil var kendetegnet ved deres enkle, robuste design med enkelte kannelurer og kapitæler uden dekorative ornamenter. Stoaerne var ofte smukt udsmykkede og prydet med springvand, grønne træer og imponerende statuer af forskellige skikkelser og figurer.

Filosofi

Den græske filosofi, som de fleste har hørt om i skolen i dag, blev først dokumenteret i 500-tallet før Christi fødsel. Filosofien var i konstant udvikling under antikken. Vi ser hovedsageligt på Grækenland, når det kommer til filosofi. De første filosoffers tankegange byggede på idéer og opdagelser fra egyptisk og babylonisk matematik og astronomi. Grækerne skilte ikke mellem filosofi og videnskab. Målet med filosofien var overfladisk sagt at komme frem til forklaringer på, hvorfor fænomener og koncepter i naturen var til, hvad deres årsag var. Man stræbte efter at komme op med nye begreber, der kunne beskrive årsagerne, så man kunne dele informationen.

​

Den tidlige filosofi før Sokrates' teser, den såkaldte førsokratiske filosofi, havde et fokus på det værende. Det ville sige, at man ledte efter, hvad verden bestod af. Og der var flere overbevisninger om, hvad var sandt. Filosoffen Heraklit, satte idéen til livs om logos, det talte ord, og at verden er i konstant forandring. Alting består af modsætninger, som følger regler, der forhindrer et stof i at tage overhånd over de andre. Det er bevægelsen mellem stofferne, som efter sigende skaber forandring. I denne tolkning af verden er gud som en lov og en absolut magt. Videnskab og religion var altså ikke adskilt i datidens filosofi. Heraklit var heller ikke modstander af idéen om en reel verden og andre verdener.

Mens andre filosoffer, som Parmenides mente, at verden var konstant, var kun den ene realitet. Der var ikke enighed om realiteten. Noget som senere filosoffer heller ikke blev enige om. 

Da Sokrates kom til, bragte han mere fokus på menneskets rolle og deres pligter som menneske. Han skabte en bevægelse med interesse for ethos, etik. Filosoffer begyndte at stille spørgsmål ved, hvad man kan tillade sig at gøre. Filosoffer fik mistillid til, at mennesket har moralsk indsigt. Talemåden, “jeg ved, at jeg intet ved” kom til. Filosofien delte tankegange og holdninger med religioner, som vi stadig ser i dag. Sandhed og godhed blev noget, man stræbte efter.

​

Da Alexander den store, konge over Makedonien, overtog Grækenland efter sin fars død i 338 f.Kr., skiftede filosofferne deres fokus på at finde frem til den højeste lykke for den enkelte. Individualisme prægede det hellenistiske Grækenland. Også logik og fysik kom mere i fokus igen. Det var Platons og Aristoteles' skoler, der prægede tiden med en naturvidenskabelig vinkling på etik. 

 

Den sidste større ændring kom i det første århundrede f.Kr., i romertiden. Filosofien blev hovedsageligt til livsfilosofi, det teoretiske, det naturfaglige, røg ud af rampelyset igen. Nyplatonismen formede med fokus på selverkendelse og med mennesket tolket som en del af den åndelige verden, hvilket ville sige, de mente, man kunne blive gud lig, altså ikke gud selv. Men et bedre menneske, der var tættere på gud. Hvilket skabte konflikt mellem filosofferne og den kristne kirke, som i den sene hellenistiske tid begyndte at vokse i Grækenland. Konflikt, man ikke havde set lignende mellem filosofferne og de troende af førhen dominerende religioner.

​

Filosoffernes fokus på etik havde indflydelse på politikken, hvad var rigtigt og forkert og i den sammenhæng også arkitekturen. Der skulle bygges skoler til at filosofferne kunne studere, og huse blev revet ned for at gøre plads til Agoraen.

Religion

I den græske oldtid tilstræbte man meget efter fremstillingen af flere olympiske guder. Heraf en masse betydningsfulde gudeskikkelser som blandt andet Zeus (gudekongen), Hera (gudedronningen), Poseidon (havets gud), Hades (underverdenens/dødsrigets gud) Osv.  

 

Religion var samfundsanliggende, altså det vedrørte alle i samfundet, uanset hvad ens sociale status var. Faktisk havde hver bystat sin egen bygud eller gudinde, og fordi grækerne var meget opsatte på at få hjælp af guderne i deres jordiske liv, så ofrede man til guderne. Det kunne ses i form af gaver, heraf håbede de at få noget igen. Det var både samlet som samfund, man ofrede, men også i det private for at sikre sin families, bl.a. god høst eller ingen sygdom. Man ofrede alt fra korn til dyr.

​

Ofringerne tog sted ved hellige områder kaldet Temenos. Temenos tilhørte bestemte guder, som alle havde sit alter på den hellige grund. Området var afgrænset, og alle, som skulle deltage i ritualerne, skulle renses inden adgang. Sommetider blev der bygget templer, som blev anset for at være gudernes huse til blandet andet gaver.  

Disse hellige områder lå typisk hævet over resten af byen, og templerne var bygget af søjler som buede lidt ud på midten for at give indtryk af, at de var lidt elastiske og gav sig lidt under tagets vægt. Søjleordenen er dorisk, hvilket kendetegnes ved rillerne langs søjlen og den firkantede form i toppen. Gavlen var trekantformet og udsmykket med skulpturer og figurer. Årsagen til, at man ikke byggede mure var, at de indre rum ikke blev brugt af mennesker og havde derfor ingen praktisk betydning. Det ydre var vigtigst, og man stræbte efter perfektion og balance, som er særlig for den græske arkitektur.

PowerPoint præsentation

bottom of page