top of page

Designportfolio

Moodboard version 1 til farvetema af portfolio. Udarbejdet som en del af basis farvelære på mediegrafikeruddannelsen. Min inspiration kom til dels fra naturen. Blade, mos og frugt spillede en stor rolle. Endvidere lod jeg mig inspirere af elementer fra japansk kultur og design, en af mine yndlingssteder at finde inspiration. Jeg kiggede specifikt på matcha, japansk grøn te, som består af blade fra en busk.

website moodboard version 2.png

Moodboard version 2 til farvetema af portfolio. Farvetemaet er stort set ens. Men jeg rettede de to grønne taget fra planter til to andre mere blålige grønne. Det gjorde sidens design mere rolig.

Moodboard version 3 til farvetema af portfolio. Det tredje skift i farvetemaet kommer på baggrund af udarbejdning af et logo til siden og en utilfredshed med enkelte af de førhenværende farver.

Det var ikke krav at have et logo til den online portfolio. Men jeg valgte at lave en ud fra egen interesse. Og for at give siden et mere professionelt look. Logodesign er en passion jeg har. Jeg lavede denne udenfor skoletiden. Jeg må indrømme at have brugt mere tid på dette logo end jeg burde. Logoets farver er ikke sidens farver, det skyldes at jeg designede det til mig selv og ikke kun min website. Jeg håbede altså at kunne bruge det igen i fremtiden til andre projekter. Min process startede på papir, da det er hurtigere. Manglen på fancy værktøjer, gør at man tænker mere simpelt.

​

Logoet skulle repræsentere mig, så jeg implementerede koncepter, der beskriver, hvem jeg er og mine passioner. Nøgleordene, der er gået igen hele vejen fra de første skitser var; krøller, natur, tænksom, unik, illustration, skrivning og kreativitet.

​

Det endelige logos bomærke forestiller en geometrisk kragefugl. Krager er de mest inteligente fugle, de er opfindsomme og husker godt, ligesom mig. Desuden er de i århundreder blevet anset som mystiske. Jeg ville vække den samme mystik og særhed i folks tanker, når de ser mit logo, så de ved at jeg ikke er helt som de andre elever. Kragens krop kan ses som en sky, en busk eller, krøller, her går natur igen, og krøller er et af mine kendetegn. Endvidere er kragens hale en fountainpen eller blækpind. Et værktøj som kan skrive og skitsere, to fundamenter i mediegrafikerbranchen.

​

Navnetrækket, Vestergaard, kommer af mit efternavn. Derfor hedder siden også PortfolioVestergaard. Fonten hedder Logical Variant, den er let læselig, en sans serif, så meget moderne. Herved referer jeg til fremtiden, da jeg er på en rejse til at blive uddannet. Andre fonte jeg overvejede var Helvetica og Ministry, også let læselige fonte.

​

Jeg legede med sammenspillet mellem bomærket og navnetrækket ved at placere dem tæt og ved at placere bomærket længere til højre, så det ser ud som om der er bevægelse. Idéen var at det skulle se ud som om kragen er på vej videre på sin rejse, ligesom at jeg er på vej videre i min uddannelse. Jeg leger også med farverne, for at skabe et sammenspil, ved at gøre fødderne, bogstavet g og enden af halen sort. Jeg får det til at ligne at kragen maler på bogstaverne og er kommet til at træde i sin egen blæk på vej videre. Det skal symbolisere kreativitet og vise at jeg også har humor og ikke er bange for at eksperimentere.

​

Jeg valgte en sort, da det er en neutral farve, der går med stort set alt. Den symboliserer også blæk eller blyantsstrøg. Den lidt blege, umættede grøn symboliserer min passion for naturen, som jeg elsker at tage inspiration fra. Grøn er også en venlig, rolig og glad farve. Jeg vil gerne associeres med disse følelser. Farven minder også om spirer, noget nyt og ungt, som når man giver det tid, kan blive til noget stort, flot og brugbart. Ligesom en mediegrafikerelev.

Screenshot 2023-09-14 at 12.35_edited.jp
Skærmbillede 2023-09-14 kl. 18.38_edited.jpg

Første designanalyse udført på HANSENBERG mediegrafikeruddannelse. Formålet var at analysere to tilfældige produkters design, for at lære at se objektivt på designs og, hvorvidt de opfylder deres formål tilstrækkeligt.

Gestaltlov

Øvelse i at genkende brug af gestaltlovende og dårlig brug af omtalte. At kende til gestaltlovende er nødvendigt for at vide, hvordan man kan bryde dem uden at ruinere designet. I denne opgave analyserede jeg, om to tilfældige websites eller apps, gjorde brug af gestaltlovende på en ordentlig måde. Det vil sige, om de bruges til at give brugeren en god oplevelse og en tydelig vej at bevæge sig gennem designet.

Stilhistorie

Gruppepræsentation om antikken. I stilhistorie på mediegrafikeruddannelsen lærte jeg om trends indenfor design, hovedsageligt angående tøj og byggestile, i foregående epoker. Som del af undervisningen fremlagde vi i grupper kort om udvalgte perioder. Formålet var at kunne genkende tiden et design er fra, eller som det tager inspiration i.

 

Om mandagen fremlagde jeg, i samarbejde med Asbjørn Nørgaard og Villas Aasberg, om antikken. (800 f.Kr til 500 e.Kr.). Her havde jeg ansvaret for delen om filosofien, PowerPoint præsentationen lavede vi sammen.

 

Om tirsdagen fremlagde jeg, i samarbejde med Olena Kotenko og Arwa Abd Alhalem, om Funktionalismen og Pop Art (Ca. 1930, stoppede aldrig helt.). Da Arwa forlod undervisningen før fremlæggelsen var hun og hendes tekst ikke en del af PowerPoint fremlæggelsen, jeg har dog alligevel taget det hun nåede at skrive med i manuskript delen, for at vise arbejdet af alle involveret. Jeg havde ansvaret for delen omkring arkitektur og funktionalisme stil. PowerPointet lavede vi sammen. Variation i skrivemåden kommer således af at skrivningen foregik opdeltmellem gruppemedlemmerne.

Som afslutning på forløbet om stilhistorie på HANSENBERG, skulle vi producere en video, hvor vi analyserer kendetegn af perioden en bygning blev konstrueret i. I min video analyserede jeg Gråsten slot, et barokslot. Find videoen gennem nedenstående link.

Projekt slikemballage & øvelse i præsentation

I forbindelse med undervisning vedrørende pitch og præsentation af et designkoncept, skulle jeg på HANSENBERG grundforløb 2 designe en emballage stil et nyt slikkoncept, med tilhørende reklameplakat, til en forebestemt målgruppe. Formplet med projektet var at lære, hvordan man arbejder med en stans , og at øve sig i at pitche et koncept til en kunde. Præsentationsteksten, og tilhørende grafik, findes i
nedenstående link.

Projekt bog-cover

I denne sidste opgave  i grundforløbet af mediegrafikeruddannelsen på HANSENBERG, skulle jeg designe to forskellige bogomslag, én til en tilfældigt trukket bog og en anden til sig selv. Det var en øvelse i at distribuere tid mellem opgaver.

Bogen jeg skulle designe til mig selv havde frie tøjler, den skulle blot spejle, hvem jeg er.  Jeg bestemte mig for at gå med en kunstbog. Jeg kaldte den Progress, som en reference til at jeg er ung og ved at lære at blive en god designer og illustrator. Farverne varr inspireret af værkerne fra en af mine yndlings kunstnere, Ilya Kuvshinov. Den prangende pink formidler min passion for min interesse og håndværk,  den lyse blege blå formidler en intelligens, en dyb tankegang bag valgene i mit design, ved at den er lys og umættet, frem for dyb og mørk, håbede jeg at den ville vække tanker om en lys fremtid. Jeg valgte lilla,  skulle give en fornemmelse af mystik og noget finere, for at fange opmærksomheden. Men også for at formidle at jeg er anderledes i min tankegang og det gør, hvad jeg har at
vise spændende.

​

Moodoard:

Min bog:

Til bogen man skulle trække fik jeg 1984 af George Orwell, en dystopisk science fiction roman jeg varmt kan anbefale. Jeg fik stillet en specifik farvetema som jeg skulle benytte mig af, hvor mange farver jeg ville bruge var frit. Jeg måtte desuden tilføje sort og hvid , som vi jo kan diskutere hvor vidt er farver. Designet måtte ikke indeholde billeder eller konkrette figurer/ koncepter, der kunne aflæses. Til 1984 ville øjne være et oplagt grafisk element at implementere, men da øjne er en konkret ting, måtte jeg ikke illustrere det. Hvad jeg måtte bruge var prikker, bølgeforme og naturligvis bogstaver, da et omslag skal indeholde informationer som titlen og forfatteren. Med disse betingelser forsøgte jeg at formidle idéen om øjne på udkig, gennem bølger og prikker.

Mockup kilder:

​

bottom of page