Case

 Jeg skulle udvikle et slikkoncept med tilhørende emballage og plakat for min klient, Vestergaard food group, en start up med ekspertise indenfor fødevarer med samvittighed. De ønsker at lancere et nyt produkt rettet mod de voksne moderne fællesskabsorienterede, omkring 40 årsalderen. Slikket skal sælges i en emballage med dimensionerne af en Gajol pakke. 

  

Målgruppen er domineret af kvinder, de er idealistiske og vil samfundet og miljøet det godt, hvilket afspejler sig i produkterne de køber. De går hovedsageligt efter produkter med anprisninger som statskontrolleret økologi. De foretrækker rene produkter, de vil helst kun købe noget, hvor de ved, hvad der er i og uden tilsætningsstoffer. De er værdibevidste, og vil hellere give ekstra for et produkt, der angiver, hvor indholdet kommer fra. 

De foretrækker produkter med et mere naturligt look. 

Simpel er godt, og simpel præsenteret på en ny måde er endnu bedre, de er ikke bange for at prøve noget nyt. 

 

De er politiske forbrugere og ofte villige til at boykotte produkter, der ikke lever op til deres standarder. De søger personlig udvikling, ofte sundhedsrelateret, produkter med mindre sukker og produkter med ingredienser som ”super food”, altså ingredienser, som siges at have helbredsforstærkende fordele, er altså i høj kurs. 

De har oftest højere uddannelser, gerne indenfor humanistiske fag og arbejder tit som vellønnede offentligt ansatte eller privatansatte funktionærer.  

​

Brainstorm & udvalgte ord

Med viden om målgruppens værdier udarbejdede jeg en brainstorm, for at komme frem til, hvilket slags slik, der ville tiltale målgruppen. Jeg kom frem til nogle nøgleord, jeg mente var vigtigt at implementere i designet. 

  

Slikket ikke bare kan være sødt, målgruppen er voksen og veluddannede, det vil ikke være sofistikeret nok for deres smag, for ikke at tale om, at de ikke ville føle de fik noget værdi ud af produktet, ingen næringsmæssige gavn eller kvalitative ingredienser. 

Jeg bestemte mig for en kombination af grøn te og kaki frugt, begge super foods og så skaber den grønne tes bitterhed en kontrast il den frugtige sødme. Det er desuden trendy at spise eller drikke grøn te. Blandt andet af helsegrunde, som målgruppen går op i. 

 

Der skal selvfølgelig bruges naturlige former og farver, i et ikke alt for komplekst design. 

 

Det må heller ikke være noget man bare lige kan sluge, det skal holde længere, så den værdibevidste målgruppe også føler de får mere. Jeg kom frem til at tyggekarameller. Den bløde struktur matcher op med de bløde kurver vi finder i naturen. 

 

Produktet skal sælges i emballager med dimensionerne af Gajol æsker. De er nemme at stikke i lommen, hvilket er til produktets fordel, målgruppen tænker over deres klimaaftryk og er derfor ofte frivillige brugere af offentlige transportmidler. Formen er altså praktisk for en snack til den lille sult, eller, når man bare skal have tiden til at gå. 

​

Moodboard

Baseret på de udvalgte ord lavede jeg en konceptkollage, for at visualisere koncepterne og symbolikken jeg gerne vil indarbejde i designet. Men også for at danne en idé om de potentielle farver til designet, samt fonten. 

Jeg kom også frem til, hvad produktet skulle hede, MatcheW, en kombination af grøn matcha te og engelsk chew, at tygge, en reference til at produktet er tyggekaramel. Navnet skal skrives med stort M og W, bogstaverne kan ligne hinanden meget, som om de er det samme symbol vendt på hovedet, det kan skabe en visuel balance i navnetrækket. Navnetrækket skal ikke ledsages af et bomærke, men sammen med et slogan, ”What I wanna chew.” Således, hvis man læser logoet højt, siger man, ”MatcheW, what I wanna chew.” Repetitionen af chew, skaber et simpelt rim, der kunne klinge godt i en reklame, det skaber også en interesse og gør den praktisk til opstilling af reklamer med AIDA modellen. Jeg vil undgå et bomærke, for at holde designet mere simpel, men også fordi jeg mener at producentens logo bør placeres i nærheden af produktets navnetræk, for at gøre det mere transparent, hvor produktet kommer fra, det værdsætter målgruppen. 

 

Udvalgte skitser 

I skitsefasen gik kurver, ovaler og cirkler igen i alle mine koncepter, de minder om naturen, især om frugter og planter, der buer og snor sig. Cirkler er også en inklusiv form, de symboliserer sammenhold og fællesskab, som målgruppen lægger værdi i. Og så leder de også tankerne mod at det er et produkt man godt kan dele. 

Kakifrugte og tebuske går også igen i flere koncepter, igen, vi ser organiske former, men målgruppen sætter også stor pris på, når der ikke lægges skjul på indholdet og herved viser vi, hvad de kan forvente. Af samme grund har nogle koncepter en tekande på sig. 

På alle koncepterne placeres både slikkets navnetræk og producentens logo på forsiden, af førhen nævnte grund. 

 

Jeg gik i dybden med fokus på at have ingredienserne, te og frugt, tydeligt repræsenteret. Jeg ville implementere samfundet, det menneskeskabte, i naturikonografien, som et symbol på naturnærhed. Også for at skabe idéen om, at det var en kort vej fra mark til æske, for ingredienserne. Jeg illustrerede det ved at fusionere kakifrugten med den menneskeskabte tekedel og med rene linjer, der skaber en kontrast til kurverne, og som løber gennem naturen, som om man tager på en rejse i det naturlige med produktet. 

 

Det var vigtigt at have rigelig med luft, for at gennem minimalisme at afspejle, at produktet ikke behøver en masse tilsætningsstoffer. Dens naturlighed er hvad gør den god. Minimalismen udtrykker også en ro, når man spiser slik, er det typisk, fordi man slapper af. 

Jeg valgte at gå videre med og raffinere skitsen, hvor jeg kombinerede en kakifrugt med en kedel og satte den ind i naturen.

Hele vejen rundt omgiver et idyllisk landskab, fusioneret med smagen, produktet, symbolsk for at når du tager et stykke ud ad pakken, tager du noget lige fra naturen. 

På fronten over navnetrækket skrev jeg original, desire, vi giver målgruppen en grund til at vælge produktet ved at sige det er den eneste ene, den første af sin slags. 

 

Emballage æsken kommer til at indgå i en plakat, så målgruppen ved, hvad de skal lede efter på hylderne. Jeg gik gennem idéer som at vise æsken som en tepose i en tekop, placeret sammen med en tekande, som samtidig er en frugt, ligesom i emballageskitserne. Jeg overvejede også at placere emballagen i en sol, der samtidig er frugten, symbolsk på at produktet er der ude og venter på at bliver mødt af målgruppen i den nære fremtid. Den er ikke bare i spotlight, den er simpelthen direkte inde i lyset. 

 

Jeg fokuserede på idéerne om frugtsolen og kanden, der gik igen i skitsen af emballagen jeg ville fokusere på, for at skabe en rød tråd.

​

Fontvalg 

Jeg udvalgte to fonte. Til navnetrækket, Fair Prosper, en scriptfont, der simulerer håndskrift. Dens bløde kurver vækker tanker om naturen, sødme og klassisk slik, fra da det meste var håndlavet, den gang hvor etiketterne også var håndskrevne. Den er ikke særligt moderne. Men de snørklede linjer skaber en kontrast til de forenklede klare former i mine koncepter. Det står også i kontrast på butikshylderne til fontene brugt af konkurrerende slikgiganter som Kinder, Haribo eller Malarco, der bruger sans serif fonte. M og W er heller ikke langt fra hinanden visuelt i denne font, hvilket hjælper balancen, og så kan den øvre del af t’et ligne et stort +. Som sagt er navnet en sammensætning af to ord, smagen er også en kombination af to ting. 

 

Vigtige oplysninger som nettovægt og indhold, men også slogan vil blive skrevet i sans seriffen Helvetica Neue, da script fonte ikke er let læselige. Det skaber også en kontrast, der hjælper med at adskille navnetrækket fra resten af teksten. Helvetica er en klassiker, populær hos mange store firmaer, vi ved den virker og den er let at læse. Hvor Fair Prosper giver plads til sjov, i følelse slik gerne skulle give, har Helvetica begge fødder på jorden, der er ingen nonsens, så den er velegnet til at formidle vigtige informationer som ingredienserne eller andet påkrævet info. 

  

Farvevalg 

Farvetemaet jeg går med kommer direkte fra moodboardet og læner sig også op ad idéen om at to meget forskellige ting, to smagsoplevelser, støder sammen. Jeg udtrak to grønne, én lys og én mørk, direkte fra billeder af grøn te, og to farver fra en kakifrugt, én orange og én mørk brunlig rød. Det virker, fordi grøn og rød er komplementære farver, alle 4 farver er naturlige, planter er grønne og mange frugter er røde eller orange. Rød er også passionens farve og orange vækker glæde, det er friske farver, som forbindes med sundhed. 

 

Jeg tilføjede en umættet, mat lilla, den skulle ikke være kraftig, for den måtte ikke trække for meget opmærksomhed. Den er til for at lægge farve til elementer, der hverken er direkte matcha eller kaki relaterede, men som skulle være en del af det sunde miljø i designet, så jeg ville undgå at gøre elementerne sorte eller hvide. Lila bruges meget af slikproducenter, især de lidt dyrere som Anton Berg og kan derfor vække minder om højere kvalitets slik. Vi husker at målgruppen er kvalitetsbevidste. 

 

Jeg lagde yderligt de neutrale farver sort og en grønlig hvid til, for at gøre vigtige ting som indholdslisten lettere at læse, og fordi jeg ville have meget tomrum. Den hvide er grønlig, for at designets helhed er mere sammenhørlig, så tomrummet også tolkes som et bevist valg. 

 

Navnetrækket vil blive skrevet i den røde, det er set meget i fødevarebranchen. Rød er fængende, meget mad er rødt, det er en farve med meget passion. 

​

 Færdig æske 

Stansen til mit koncept til det emballagedesign jeg ville foreslå at gå med ser således ud. Logo og slogan er placeret stort og tydeligt i den øvre del af forsiden, hvor det kan ses selvom en tommelfinger klemmer om bunden. Det meste af toppen er i den grønlige hvid, det gør det lettere at skrive tydelige informationer på bagsiden og det gør at navnetrækket popper mere på toppen af æsken, hvor desire er blevet rykket op, så det også hurtigt ses på lavere hylder, når produktet ses fra højere perspektiv. 

Buskenes grøn trækkes videre under bunden, lidt ligesom, hvordan det grønne matcha pulver let tværes ud og trækker spor. 

 

Ved at have tomrummet mest i toppen, væger vi også minder om himmelrummet, det hjælper med at placere designet på jorden, så det virker mere stabil, et sikkert valg. 

 

Anprisningerne er selvfølgelig placeret store og tydelige på forsiden, med god plads til andre informationer, så de ikke blender sammen. 

 

Færdig plakat 

Jeg endte med 3 koncepter til plakaten, to er næsten ens med produktet tydelig i centerfokus placeret i en cirkel, gengående fra emballagen. En kombination af solen og en kakifrugt. De er opbygget over tredelingsreglen, der skal lede øjnene ned over plakaterne. 

Plakaterne bruger emballagens farver og fonte, men lys blå tilføjet, for at gøre sol symbolismen tydeligere, det minder om himlen. Den står også i kontrast til den orange cirkel, og hjælper til at adskille bag- og forgrund.  

 

I toppen går desire igen, original, som vi også har i toppen af emballagen. I hvid, så selvom det er mindre end navnetrækket, som jo er vigtigere, læses det før det mørkere navnetræk. Navnetrækket og sloganet kommer som det næste de er placeret tæt under hinanden, så øjnene ledes videre ned mod anprisningerne, der også giver et argument for at ønske produktet. 

 

Kakisolen stiger op over bjergene, der går igen fra æsken og skaber en rød tråd mellem reklame og produkt. 

Kakibladende bag emballagen fremhæver den fra den orange blikfang, samtidig med at dens skygge skaber en illusion af dybde, herved kan solens også tolkes som et hul i baggrunden, hvorved plakaten kan tolkes på en anden måde, det skaber interesse. Navnetrækket fremhæves ligedan gennem en skygge som om den er foran alting. 

 

I forhold til det tredje koncept, jeg kommer til, giver de et mere retro indtryk, hvilket ikke behøver at være negativt. Målgruppen er kvalitetsbevidst, designs, der stadig virker i dag, har vist at være mere kvalitative end de designs, der blev gemt. Det vækker også minder om genbrug, hvilket målgruppen er tilhænger af. 

 

Den 3. plakat, ligesom de andre, læses den fra top og ned mod højre mod anprisninger. Men her står slogan i toppen i en let vægtning, stadig med den hvide, for at maksimere kontrasten til navnetrækket. Den lette vægtning gør det mere elegant og roligt trods den dominerende energiske orange i plakaten, som er valgt, på grund af kakifrugten. Plakaten skulle være rolig, men den naturlige farve af indholdet er vigtig for målgruppen. 

At holde så meget i orange resulterer også i at skabe en større kontrast til emballagens lyse hvid. Den store grafik går mere i én med baggrunden. Af samme grund har den store grafik en refleksion, men ikke emballagen, det skal skabe idéen om at de ikke er på samme plan og at æsken er længere fremme. Æsken rammer med det øvre venstre hjørne i den højre nedre gyldne punkt. 

Navnetrækket står omkring samme højde som produktet, men da vi læser fra venstre mod højre, og de kurvede linjer er mere energiske end den statiske æske, læses den først.  

En humoristisk ladet tekst leder så øjnene videre til call-to-action, i form af et link. 

Anprisningerne er placeret for enden af en usynlig vektor, dannet af æske og grafik, nede i højre bund, hvor mod vi jo også læser. 

 

Som en lille bonus for den opmærksomme står Vestergaard food groups logo på tebrevets etiket, tebrevet giver smagen, ligesom producenten. 

 

Jeg ville nok vælge den tredje mulighed på grund af den klare call-to-action og det moderne udtryk. Men de store kontraster i farverne på mulighed ét og to kan jeg også anbefale. 

 

Mockup 

Jeg mener at produktet hører til i supermarkeder og nærkøbsbutikker, gerne ved kassen. Forbrugerne er nemmest at overbevise til køb efter de er nået gennem butikken og trætte, en lille forfriskning på vej hjem, eller videre med offentlig transport, føles der som det helt rigtige.  Placeret ved siden af de typiske tyggegummi, lakridser og suttepastiller, så den fremstår som et anderledes alternativ frem for det kendte. De moderne fællesskabsorienterede kendetegnes også på at være mere villige til at prøve nyt, frivilligt. 

 

De moderne fællesskabsorientere er udmærket til at bruge moderne teknologier, men er inkvisitoriske overfor dem og vælger gerne nogle sociale medier fra. Jeg mener helt klar det stadig er vigtigt at reklamere på de sociale medier. Men jeg vil stærkt anbefale også a placere plakater på busstop og togperroner. Fordi mange af dem ofte bruger flere timer om ugen på offentlig transport. 

 

Så kom vi gennem, tak fordi i lyttede, jeg tager gerne imod spørgsmål.